Det er et lovkrav, at der skal inddrages og involveres i udviklingen af kommunale politikker. Men hånden på hjertet, hvor megen involvering er der i praksis? Ofte er der tale om udkast fra forvaltningen – borgerhøring – vedtagelse i byrådet.

Kommunalpolitikerne står i dag i et vadested. Et af paradokserne er, at man som politiker både skal tænke større og mindre. Større på grund af større organisation, økonomi og krav. Og mindre og lokalt for ikke at miste forankringen hos dem, man er valgt til at repræsentere.

Inddragelse i udviklingen af politikker har svære kår. Både af de ovennævnte grunde og fordi det kommunale selvstyre er presset af snævre rammer og myndighedskrav.

Oplevelsen af forløbet for kommunalpolitikerne er derfor ofte, at … ja, at det ikke giver mening. Jo, selvfølgelig er det vigtigt at udmønte nogle mål og midler. Men resultatet er nærmest givet på forhånd. Og mens inddragelsen af erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner fungerer fint de fleste steder, så er det meget svært at få de svage røster med i udviklingen af politikker.

Dacapo har metoderne til at sikre den dialog, der skaber reel inddragelse og involvering.

(teksten er i store træk et uddrag af artikel offentliggjort i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner den 26. marts 2009 af Zoran Petrovic, tidligere kommunikationschef hos Dacapo og Preben Storm, tidligere socialudvalgsformand i Sønderborg Kommune).

Læs hele artiklen: Sønderborg Kommune, Ældrepolitik – Danske Kommuner nr. 11, 2009