Udskriv
PDF

AM 2011 - Trivselsundersøgelser med mod, mening og handling

Billund Lufthavn, TeamArbejdsliv og Dacapo var værter ved en workshop på Arbejdsmiljøkonferencen 2011, hvor Billund Lufthavns utraditionelle trivselsprojekt blev fremlagt og diskuteret.

AM2011

Projektet, der startede i begyndelsen af 2011, er stadig undervejs. I første omgang blev 10 områdegrupper – ca. 100 medarbejdere - og 50 ledere involveret. Dacapo og TeamArbejdsliv faciliterede 10 workshops, hvor teater- og dialogmetoder fik deltagerne til at sætte ord på det, der betyder noget for deres trivsel. Det foregik i et fortroligt rum uden ledere.  

Billund Lufthavn får flere og flere afgange. Det er ikke tilfældigt. HR-chef Lene Søgaard.

I projektet har der været fokus på bevægelsen. Og tillid er et nøgleord. Ved at involvere store grupper føler mange sig hørt og tager medejerskab for processen. Mange problemer er blevet løst hen ad vejen, men der er også ledere, der har fået sig en overraskelse, når problemstillingerne fra området er blevet præsenteret.

Til spørgsmålet om hvordan de måler resultaterne, svarede HR-chef Lene Søgaard: ”Vi kender ikke resultaterne i tal, men hvis man læser erhvervssiderne i landets aviser, kan man se, at Billund Lufthavn får flere og flere afgange. Det er ikke tilfældigt.”

Se en dag dedikeret til trivselsundersøgelser som Dacapo afholdte den 21. september 2011, med deltagelse af DSB, SAS og mange andre private og offentlige organisationer.

blank