Erfaren konsulent med partnerpotentiale søges
Konsulenthuset Dacapo a/s søger en ny forretningsorienteret kollega, der ser sig selv som en del af Dacapos fremtid – eventuelt som medejer af firmaet.
Vi lægger vægt på, at du brænder for at videreudvikle et meget robust konsulenthus, der bygger på en unik kombination af teori og metoder.
Vi var fra starten first mover på vores felt og har i alle år været i front – og det vil vi gerne bliver ved med at være.
Din profil
- Du har mindst 5 års erfaring med konsulentarbejde i organisatoriske sammenhænge.
- Du har et stærk kundefokus og har let ved at skabe nye relationer.
- Du har en kandidatgrad eller tilsvarende.
- Du arbejder ubesværet på engelsk i skrift og tale og er parat til at tage jobs i udlandet.
- Du har lyst til at være en del af et tværfagligt samarbejde med bl.a. teatermennesker.
- Du har evnen til ”at komme ud over rampen” i små og store forsamlinger.
- Du har lyst til at blive udfordret på både kropssprog, følelser og intellekt.
- Du er begavet med en konstruktiv undren og nysgerrighed og er samtidig analytisk, systematisk og resultatorienteret.
Derudover reagerer du positivt på nøglebegreber som: dialog, refleksion, improvisation, kompleksitet, kreativitet og læring.
Jobprofil
- Du har det overordnede ansvar i samarbejdet med dine kunder.
- Du er aktivt sælgende med eget budget og ansvar for at udvide vores kundekreds.
- Du indgår i den løbende tværfaglige udvikling af Dacapos ydelser.
- Du deltager i den interne organisationsudvikling.
- Din daglige arbejdsplads er i Odense - og ude hos vores kunder.
Send en ansøgning til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller ring og hør nærmere.



