FOA - Kampagne og kongres 2010
Med FOAs kampagne "Sig det højt - gør det fagligt" sættes der fokus på, hvor vigtigt det er, at tale med hinanden om det faglige - også når det er følsomt.
Som et led i kampagnen deltog Dacapo i FOA's Kongres 2010 med fire scener, der tog fat i varme emner i FOAs forskellige sektorer. Scenerne var afsæt for en dialog mellem de delegerede om hvad "Sig det højt - gør det fagligt" konkret betyder.
Næste skridt er, at FOA tilbyder en "mødepakke", hvor man lokalt får besøg af Dacapo samt to konsulenter fra forbundet.
Det betyder, at man ved hjælp af interaktive teaterworkshops og faglige indlæg kan tage fat i specifikke udfordringer omkring faglig ytringsfrihed i afdelingen, på egen arbejdsplads eller i regionen.

Læs idékataloget til "Sig det højt - gør det fagligt""Dacapos spil satte på en rigtig god og realistisk måde fokus på hverdagen på arbejdspladsen i de fire sektorer. De tilbagemeldinger jeg har fået viser, at det virkelig satte gang i debatten." Forbundssekretær Inger Bolwinkel.



