Udskriv
PDF

Ishøj Kommune - Dialog, indflydelse og trivsel

Ishøj Kommune arbejder de kommende år på projektet D.I.T. Projektet handler om Dialog, Indflydelse og Trivsel for alle medarbejdere i Sundhed og Ældre.

I 2009 har D.I.T. sat fokus på de daglige samtaler mellem medarbejdere fra forskellige afdelinger og med borgere og pårørende. Dacapo har bl.a. været involveret i at uddanne ledere i at skabe dialog og give rum for indflydelse på personalemøderne.

Selve projektet blev bredt ud til alle medarbejdere over tre dage, hvor Dacapo afholdt workshops. Ved at tage udgangspunkt i hverdagen i Ishøj Kommune på sundhed- og ældreområdet blev der sat fokus på kommunikation og dialog.

Medarbejder Jette Jacobsen fortæller: "Det gav stof til eftertanke at se Dacapo spille sekvenser, som man kunne nikke genkendende til. Man tænker over hverdagen på en anden måde end man er vant til, når man skal tage stilling til og hjælpe med at forme det, der sker på scenen. Man lærer på en helt ny måde, og det kan man så tage med hjem og bruge i sit daglige arbejde."

Et af de specifikke områder, som Dacapo har arbejdet med er coaching af ledere og "ildfluer" i Sundhed og Ældre.

"Vi har allerede haft gode erfaringer med "ildfluerne", der har virket som gode ambassadører i kraft af den viden og de teknikker, de har opsamlet i processen. Derfor er det næste skridt en innovationscamp for "ildfluerne" i marts. Her skal vi arbejde med, hvordan man maksimerer medarbejdernes indflydelse. Og i den proces er det muligt, at Dacapo indgår, idet vi har været glade for vores hidtidige samarbejde" fortæller Centerchef for Sundhed- og Ældre, Per Tostenæs.

Læs Ishøj Kommunes pressemeddelelse om D.I.T. projektet.

blank