Målgruppe

Ledere, teamledere

Antal

6-9 personer

Tid og sted

Vi aftaler en dato, der passer både jer og os.

Fundamentet

Du er leder, projektleder eller konsulent!

Kommunikation er en vigtig del af din  hverdag som leder – og det vil du gerne  blive bedre til. Du kommunikerer jævnligt  til og med mange personer.

Pludselig bliver der stillet et spørgsmål, der handler om noget andet, end det du først fortalte om.

Du fornemmer, at der bliver spurgt om noget vigtigt, men du skal også have dit budskab igennem.  Dagsordenen viser sig at være en anden.

Hvad gør du?

På dette ledelsesforløb træner vi dine kommunikationskompetencer, når du skal kommunikere med mange. Når du kommunikerer i en organisation, skal du både håndtere langsigtede strategier og tage højde for uventede situationer. Det kræver, at du løbende improviserer og helt konkret vil det sige, at du: Dyrker uformelle relationer. Lytter til egne og andres erfaringer. Bruger dine sanser. Kan skifte perspektiv. Er opmærksom på magtrelationer.

Der arbejdes i mindre grupper med 5-6 ledere, en Dacapo skuespiller og faciliterende konsulent. Der arbejdes konkret med deltagernes cases. Du ”spiller dig selv” og skuespillerne og de øvrige deltagere indtager roller fra din hverdag, som du definerer. Der skiftes mellem at ”spille situationen” og modtage feedback. Der arbejdes 45 minutter per person, og vi vil optage sessionen på video, så du kan arbejde videre, når du er kommet hjem fra kurset. Der vil også være dialog og refleksion i plenum.