Udskriv
PDF

Moving People: Inspirations- og netværksdage

Den 1. marts 2010 lagde Dacapo for første gang gulv til en inspirations- og netværksdag under overskriften Moving People. Et eksperiment, der skulle vise interessen for et netværk med videndeling og idéudvikling mellem konsulenter og ledere.

Og interessen var der. Derfor afholder Dacapo en række lignende arrangementer:

  • 30. august 2010, 9.30-16.30
  • 7. februar 2011, 9.30-16.30
  • 29. august 2011, 9.30-16.30
Forskellige deltagere, forskellige øvelser og forskellige temaer

Deltagerne ved første netværksdag viste sig at være ledere, konsulenter og skuespillere fra vidt forskellige organisationer - bl.a. Århus Universitet, Assens Kommune, Region Syddanmarks Ledelsesakademi, Tombstone Counseling og Play & Act.

Både Dacapos medarbejdere og de eksterne deltagere havde medbragt øvelser af forskellig art: Til at aktivere rummet, til at vække folk og til at skabe fokus omkring læring i processer.


Der blev blandt andet arbejdet med:

  • Anerkendende lytning
  • Kreativt flow
  • Stemning i rummet
  • Iscenesættelse
  • Timing
Praktiske øvelser og refleksion

Dagen skiftede mellem øvelser på gulvet og opfølgende refleksion om brugen og virkningen af øvelsen. Det var en fysisk aktiv dag, hvor deltagerne gennemførte hver enkelt øvelse i praksis og mærkede effekten på egen krop. Efter hver øvelse evalueredes den i plenum. Her var der fokus på introduktionen af øvelsen samt hvor den kan bruges, hvilken målgruppe den egner sig til og hvordan man følger op på øvelsen.

Basis for et netværk og flere arrangementer

Alt i alt var det en dag med mange inputs til inspiration og videreudvikling af øvelserne. Det viste sig, at alle deltagere bakkede op om et fortsat netværk til videns- og erfaringsudveksling. Derfor vil Dacapo afholde lignende netværksdage cirka fire gange årligt.

NanaNaerWeb        

"I slutningen af dagen gav stort set alle de deltagere, der ikke havde haft en øvelse med, udtryk for at have lyst til at de næste gang vil prøve sig selv og en øvelse af. Så vi forventer et mangfoldigt program mandag d. 30. august" fortæller en af drivkræfterne bag Moving People, Dacapos Nanna Kaarsberg.

Er du interesseret i at deltage eller høre mere om inspirations- og netværksdagene, kan du skrive til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller ringe på telefon 66 147 146.

blank