Udskriv
PDF

Region Sjælland - fusion

Den nye region er resultatet af en fusion mellem tre amter. Derfor var det oplagt at fokusere på teambuilding og forskellige arbejdskulturer ved regionens sensommerarrangement den 20. september 2007.

For at pejle sig ind på de rette temaer og dilemmaer, havde Dacapos konsulent en række møder med ledere og medarbejdere i regionen - møder, som bl.a. gav stof til et par spil om hverdagen i den nye region.

Café Fusion

Scenen var - i bogstaveligste forstand - sat midt i et stort, lyst telt i Sorø. Her blev de ca. 460 ledere og medarbejdere budt på morgenmad ved små caféborde. Og i dagens anledning optrådte en række ledere og medarbejdere som tjenere. Herefter forløb dagen med sang, spil, interviews og diskussion.

Sjaeland_Interview_web          Sjaeland_Per_Nanna_web
Interview med adm. dir. Jens Andersen

Skuespiller modtager instruktion fra deltagerne

Et af de centrale emner - som også var udgangspunktet for et af spillene - var de forskellige medarbejdertyper i organisationen. De fleste kunne nikke genkendende til henholdsvis den energiske generalist, som lever for projektarbejdet, specialisten, som lige så engageret ønsker at passe sit område, og medarbejderen, for hvem det blot er et job fra 8 til 16. Det åbnede øjenene for mange af deltagerne og fremprovokerede mange gode forslag til samarbejde.

Sjaeland_Overgaard_web

Dacapo sætter gang i det 460 mand store kor

 

"Hele forløbet - fra idé til gennemførelse - var præget af stor professionalisme fra Dacapos side. Formen, der varierede mellem debat, teater, interview og fællesang, gjorde dagen alsidig, nærværende og interessant for ledere såvel som medarbejdere. Vi ser Dacapo som en kompetent samarbejdspartner, der med kritisk sans og indlevelse formåede at tilpasse sig de justeringer og behov, vi udtrykte undervejs."
Sekretariatschef Per Bennedsen .

blank