Region Syddanmark - procesfascilitering
I begyndelsen af 2010 blev Dacapo inviteret til at arbejde med Region Syddanmarks udviklingskonsulenter indenfor bl.a. miljø, grænsespørgsmål, kultur og erhverv.
Det blev til to grupper af 15-18 personer. Hver gruppe arbejdede over to adskilte dage med konkrete udfordringer fra hverdagen, herunder:
- Hvordan håndterer man dobbeltrollen som sagsbehandler og konsulent?
- Hvordan faciliterer man en proces, hvis man samtidig har et budskab at formidle?
- Hvordan formår man på bedste vis at være udfarende i forhold til kollegaerne?
- Undervejs arbejdede regionens konsulenter med nogle af Dacapos redskaber såsom åbne interviews og Feed Back Live.
”I samarbejde med Dacapo har vi udviklet en workshop om procesfacilitering, der passer til de konkrete udfordringer, vi møder i hverdagen. Skuespillernes evne til at leve sig ind i og forstå vores opgaver og arbejdsområde har imponeret os, og vi har brugt de redskaber, tips og tricks, der kom frem på workshop’en, i vores daglige arbejde. Dacapo har i det hele taget været en kompetent og professionel samarbejdspartner."
Dorthe Kusk, afdelingschef i Regional Udvikling, Region Syddanmark.
Læs også hvad deltagerne noterede som "brændende spørgsmål", som man ønsker at arbejde videre med.



