Udskriv
PDF

Swiss Re - Lederrelationer og ledertræning

Efter et nyligt opkøb af General Electric Insurance er Swiss Re verdens største genforsikringsselskab. Genforsikring er en branche, hvor der er store summer på spil, og hvor der er brug for den bedste viden om uforudsete hændelser - og om hvordan man griber det uforudsete an. Derfor er Dacapo blevet hentet ind af Swiss Re til en række forskellige arrangementer - senest i 2011.

SwissRe

Arbejdet med Centre for Global Dialogue

Dacapo har nu ved en række lejligheder arbejdet med Swiss Res Centre for Global Dialogue. I juni 2005 arbejdede vi en formiddag med relationerne mellem de fem, som leder centret.  I oktober 2005 stod vi for en eftermiddag for konsulenter og undervisere hvor temaet var "Learning and Change in Everyday Organisational Life". I november 2005 deltog vi i centerets 5 års jubilæum, hvor deltagerne var kunder - dels fra SwissRe, men også fra en række eksterne virksomheder, som bruger centeret.

Arbejdet for Leadership Academy

Samtidig er Dacapo blevet en del af et ambitiøst ledertræningsprogram i SwissRe. 200 ledere fra hele verden gennemgår i mindre hold af 20 et program på 3x3 dage, fordelt over et år. Det kaldes  ”Leadership Academy”, hvor vi er en af tre leverandører. Programmet kørte i perioden fra 2006 til 2009.

Første modul af ”Leadership Academy”, handler om strategi, og leverandøren er her det amerikanske Columbia Business School. Det andet handler om personal leadership behaviour, og ledes af det engelske firma Impact, som her fokuserer på coaching. Den tredje del kaldes ”Taking Ownership for Performance”, og her møder deltagerne de to tidligere leverandører samt os.

Dacapos opgave er at bringe dagligdagen ind, således at der skabes forbindelse mellem hvad deltagerne har lært og virkeligheden. Til akademiet har Dacapo desuden produceret et værktøj i form af en video om de dagligdags udfordringer.

Se også hvordan Dacapo har arbejdet med change management med Swiss Re i 2011.

blank