Teambuilding
Dacapo ser anderledes på teambuilding end mange andre konsulenter: Enhver gruppe af mennesker er lig med summen af deres relationer, og gruppens udvikling sker i den konstante bevægelse og forhandling af disse relationer.
Dacapos forståelse af teambuilding er med andre ord en meget dynamisk forståelse. Vi udfordrer den konstante bevægelse af de relationer, der udgør gruppen eller teamet, for at påvirke denne bevægelse i en ønsket retning.
Det gør vi ved at arbejde med de små skift i de lokale relationer, der samlet skaber forandringen i teamet. Disse små skift kan ses som små forandringer i mønstre af kommunikation mellem de deltagende. Forandringer i mønstrene som teatret både kan spejle og arbejde med at påvirke.
Huset nedenfor beskriver vores arbejde, hvor de gule felter er vores metoder mens de grønne er de specifikke temaer, vi arbejder med.

Vi er i 2011 blevet anerkendt som leverandører af teambuilding til Novo Nordisk og har tidligere arbejdet med teambuilding for bl.a. Region Sjælland.



