Dacapos konsulenter og skuespillere arbejder med forandringsprocesser i relation til organisation, ledelse og personale. Siden 1994 har vi raffineret og forfinet vores redskaber, så de kan tilpasses vore kunders forskellige behov og udfordringer.

Vi involverer alle medarbejdere i forandringsprocessen på en engagerende, motiverende og energiskabende måde – og går med vores kunder på opdagelse for at finde frem til det, der skal ske lige nu for at komme videre.

Vi lægger vægt på høj faglighed og kvalitet hele vejen igennem samarbejdet – og kan garantere det i kraft af vore erfarne, fuldtidsansatte skuespillere og konsulenter, som løbende videreuddanner sig og er på højde med de nyeste organisationsteorier. Samtidig deltager vi i en række spændende forskningsprojekter under Dacapo Research.

Dacapo blev i 2007 omdannet til et aktieselskab – og i dag har de fleste medarbejdere en større eller mindre del af aktierne i Dacapo A/S.

Vi har en bestyrelse med interne og eksterne deltagere samt et Advisory Board, som bidrager med strategisk sparring til Dacapos bestyrelse.