Case

BFA for Velfærd og Offentlig Service – Konference om smerter på arbejdspladsen

Hvem har ansvaret for, at der bliver taget hånd om dig, hvis du har smerter, når du går på arbejde? Din leder, din kollega, dig selv ... ?

S M E R T E R

Har du en kollega, der har smerter? Kan I tale om det uden at det går ud over jeres relation? Hvilken rolle har jeres leder?

BFA for Velfærd og Offentlig Administration havde på deres konference i efteråret 2023 fokus på ‘smerter’. På konference tog de udgangspunkt i materialet ‘Tal om smerte – tag handling sammen’, der er udgivet i foråret 2023.

Dacapo var inviteret til at sætte fokus på temaet ved hjælp af vores interaktive teatermetoder. På baggrund af research hos kunden, havde vi udviklet en række scener med fokus på ‘smerter’. Med udgangspunkt i disse scener involverede vi deltagerne i en proces, hvor de fik talt med hinanden om dilemmaerne. Hvad kan du gøre, hvis du har en kollega med smerter? Hvad kan din leder gøre? Hvad betyder det for jeres relation, hvis du blander dig? Disse og mange flere spørgsmål blev drøftet ved bordene.

På scenen mødte vi bl.a. Peter, der elsker sit arbejde som sosu-assistent, men som desværre har tiltagende smerter i ryggen. Peter siger altid ‘ja’ og det går lidt ud over hans privatliv. Indtil nu har han klaret smerterne med ‘et par piller’.

Vi mødte også hans leder, Pia der sætter stor pris på Peter og gerne går til ham, når der lige skal bruges en ekstra hånd i ny og næ. Pia roser gerne Peter og fortæller ham, hvor glad hun er for hans arbejde.

Majbritt, Peters kollega anlægger en lidt humoristisk tilgang: ‘Det hører jo nærmest med til jobbet. Vi har vist alle sammen lidt ondt her og der.’

Tiden går og Peter bliver sygemeldt på ubestemt tid!

Peters leder, Pia reflekterer over, hvorfor hun som hans leder ikke har set det komme.

Undervejs involveres deltagerne til at tale med hinanden ved bordene og dele deres refleksioner i plenum.

Eftermiddagen bød også på andre dilemmaer, alle illustreret ved hjælp af teater og med involvering af deltagerne.

Lad os tage en uforpligtende samtale, om den opgave du står overfor – stort som småt.

Ring til os på 66 147 146 eller skriv på info@dacapo.as